5 stjerner - "Pære, nektarin, let tropefrugt der får flot modspil af et pift mineralsk grafit og let saltet og krydret finish. God fylde og teknisk flot vin." - Alt om Vin
Bourgogneekspert Matthew Jukes om Mâcon-Vergisson Les Rochers: “It is a real star. Made from one parcel of vines on top of the spectacular Vergisson escarpment, it has masses of style and more than enough grace to keep me hooked.”
Chardonnay fra én fantastisk mark højt oppe ad den høje Vergisson kalkstensklippe. Højden gør klimaet her køligere end i resten af Mâcon, hvilket giver familien Guerrins Mâcon-Vergisson ”Les Rochers” (klipperne) en friskhed og mineralitet, som man som regel kun finder i de langt dyrere vine fra Côte d’Or.
Med stor efterspørgsel på Bourgogne og en række årgange med stærkt nedsat produktion grundet den ene naturkatastrofe efter den anden, så er det efterhånden lige så svært at finde et vinkup i Bourgogne, som det er at vinde den store gevinst i lotto. Men det er ikke desto mindre lige præcis det her er: et bourgognefund udover det sædvanlige!
Duft af moden citrusfrugt, abrikos og pære med nuancer af hvide blomster, citronskal, friskbagt brød og knust sten. Smagen har flot fylde og dybde med moden stenfrugt der giver en fornemmelse af en snert af sødme, men perfekt balanceret af en saftig friskhed og en elegant, kalket mineralitet. Et tæskelækkert røverkøb af en hvid Bourgogne der smager så fuglene synger. Nyd den alene eller til skaldyr, fisk, fjerkræ, risotto, milde pastaretter, salater og gedeost.